SÅDAN PLEJER DU KRUSET HÅR
Frygter du regnfulde dage? Er tanken om, at din føntørrer bryder sammen nok til at få dig til at svede? Vi har gode nyheder: med disse seks tips til at tæmme dit krusede hår behøver du ikke længere frygte "k"-ordet
1. Børst kontrolleret
Det sidste du ønsker, hvis du prøver at kontrollere kruset og flyvsk hår, er en børste der ødelægger hårstråene, så prøv en børste med naturlige hår. De naturlige hårbørster er ikke blot nænsomme, men hjælper også med at distribuere dit hårs naturlige olier bedre end syntetiske børster, hvilket reducerer kruset hår. Hvordan du børster er mindst ligeså vigtigt, som det du børster med. Det lyder måske bagvendt, men hvis du børster dit hår nedefra og op, takler du knuderne langs hårskaftet og mindsker dermed risikoen for den skade, som hård børstning oppefra og ned ofte medfører.
2. Brug shampoo ved hovedbunden
Vasker du dit hår rigtigt? Det lyder måske dumt, men der er en forkert måde at vaske hår på. Når du bruger shampoo, skal du massere det blidt ind i hovedbunden – ikke skrubbe hele håret. Når du skyller, presser du nænsomt skummet gennem længderne og enderne – og det er alt du behøver, for at holde lokkerne rene. Der er altså ingen grund til aggressiv skrubben, da det kan lede til beskadiget og kruset hår.
3. Skru ned for varmen
Problemet med frisurer til kruset hår er, at de ofte kræver varme stylingredskaber til at glatte hårstråene ud, hvilket kan medføre mere beskadiget og kruset hår for fremtiden. Løsningen er at lade dit hår tørre delvist, og dernæst sætte din føntørrer på kold luft for et sidste finish – dette vil hjælpe dig mindske fugttabet, når du styler. Prøv at stå imod trangen til at tørre lokkerne med al for meget kraft! Den friktion, du skaber, når du gnubber, vil gøre de krusede hår værre – dub let og klem dit hår med håndklædet i stedet.
4. Brug beskyttelse
Selvfølgelig er det urealistisk fuldstændig at undvære varme stylingredskaber. En god måde at forhindre fugten i at fordampe fra dit nyvaskede hår, er ved at bruge varmebeskyttende sprays. Giv det våde hår nogle gavmilde sprays – prøv TRESemmé Keratin Smooth Heat Protection Shine spray – inden du styler med varme for at beskytte lokkerne mod intense temperaturer og reducere kruset hår.
5. Tag maske på
Hold det krusede hår i skak ved at forkæle dine lokker med en intensiv kur en gang om ugen. Næringsrige masker, såsom TRESemmé Keratin Smooth Deep Treatment maske, hjælper dit hår med at forblive glansfuldt, glat og uden krus. Tilfør blot en gavmild mængde til det våde hår, lad det sidde i 3-5 minutter, og skyl. Det er en dosis omsorg til dit uregerlige hår!
6. Gå med glans
For ekstra beskyttelse til dine tørre områder, bør du overveje en serum. Når den tilføres længderne og enderne – i både vådt og tørt hår – lægger den sig som et beskyttende lag, der kontrollerer kruset hår, tæmmer flyvske strå og leverer glatte, bløde og glansfulde resultater.
Så giv ikke op på din drøm om bløde, glatte hårstrå: med disse tips vil "hvordan slipper jeg af med kruset hår?" snart være et spørgsmål fra fortiden.